Det er ikke svært at finde på en menu i øjeblikket. Varmen har sat skub i aspargesbedet, så man skal være vaks ved havelågen for at følge med. Det gælder jo om at få høstet de skud, der dukker op, så planterne bliver ved med at producere nye.Grønne asparges er hverdagens luksus på den her årstid. Det er fedt at lade fingrene glide op ad stænglen og mærke knækket, når den sprøde stængel knækker lige der, hvor den ikke er træet.Asparges går rigtig godt i spænd med spinat. Takket være min tyvstart i drivhuset, er der fine friske forsyninger at høste af. Også her gælder det om at komme i gang med at plukke, så planternes potentiale bliver udnyttet mest muligt.Frisk dild kan kan også høstes i drivhuset nu, så med en lille fisk fra fryseren i tilgift er dagens menu vist ved at være på skinner.
2 Replies to “En lækker havemenu”
Lækkert og dejligt at man selv har dyrket denne luksus 🙂
Visst är det underbart att redan kunna skörda i trädgÃ¥rden. Vi skördade vÃ¥ra allra första egna sparrisar igÃ¥r – vilken lyx!!!