Helt Hen i Haven

En frisk azalea og en træt rododendron

Ingen dag uden nye duftoplevelser i øjeblikket 🙂 I dag er den smukke azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’ sprunget ud. Det er en skam, at man ikke kan fotografere duften, for den er helt fantastisk og burde vedlægges billedet.Men blomsterne er nu også smukke i sig selv, med den elegante farvekombination af hvidt, rosa og orange. En azalea er en løvfældende rododendron, så de gør ikke meget væsen af sig om vinteren, men lige nu er blomsterne og duften guld værd, og busken får i øvrigt også fine løvfarver.Rhododendron ‘Schneekrone’ er til gengæld en “rigtig” rododendron, der er stedsegrøn, og dermed også en stor gevinst for haven i vinterhalvåret.Desværre er især den ene af de to buske, der er plantet samtidigt, lidt af en skuffelse i år. Den har kun en enkelt blomsterstand, og den anden er også kun en skygge af sig selv, som det ses her. De plejer ellers at give sådan et lækkert kig ned mod drivhuset her i blomstringssæsonen.Blomsterne er ellers så fine, så nu gælder det om at nyde synet af dem, der trods alt er sprunget ud, og ile til med assistance, der kan afhjælpe trætheden. Bladene ser faktisk også lidt triste og matte ud, så jeg gætter på, at buskene simpelthen trænger til en gang rododendrongødning – og lige nu garanteret også til lidt vand, for hold nu op, hvor er det hele bare tørt.

Nyeste blog indlæg

Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Lykken er en kasse spirende løgvækster


Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang


Klargøring til en ny skærehavesæson


Skærehaveplanter der kommer med posten


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Det er næsten for vådt til at være sandt

Planter med frostvæske i årerne

Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved