Duften af uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, rammer næsen som en smuk dames fineste parfume på vejen fra terrassen til køkkenhaven. Det er en overraskelse hver gang, jeg går ind i duftsfæren omkring busken, der er plantet lige uden for terrasserummet, så det er umuligt at undgå at blive ramt. Det var nu også hele planen med den placering.Nogen burde give uægte jasmin et langt mere poetisk navn... Det er da ikke rimeligt, at den utroligt smukke busk med den helt fantastiske blomstringsperiode skal nøjes med at være uægte, selv om duften minder om den ægte jasmins.På kanten af skrænten foran morgenterrassen blev der for nogle år siden plantet forskellige buske som afløser for den tidligere vildsomme hæk af rynket rose, Rosa rugosa, der var ude af kontrol. En af de buske, der har fået bedst fat under de mildt sagt barske vækstbetingelser, er en nær slægtning til den uægte jasmin nemlig velduftende pibeved, Philadelphus coronarius.
Den ligner egentlig sin fætter meget, bortset fra at blomsterne ikke er fyldte. Altså også en smuk, dejlig og duftende busk, der oven i købet er nem at have med at gøre og finder sig i det meste. For mig står de to buske simpelthen for duften af midsommer sammen med hylden. Dem vil jeg ikke undvære.
3 Replies to “Duften af midsommer”
Du har helt ret. En kedelig betegnelse for en skøn, graciøs plante. I min datters have står en ægte Jasmin ved indgangen til huset. Den er også skøn, men noget stiv i det, hvad i øvrigt er i orden – især dernede i det sydlige Florida, hvor næsten alle planter brillerer ved deres skulpturelle former. Men Jasminen på disse breddegrader står bestemt ikke i skyggen af noget som helst. Kunne man ikke lave en konkurrence om et nyt navn?
P.S. Man kunne jo fx kalde den Sommerjasmin i modsætning til stedsøsteren, som blomstrer om vinteren.
Hej Jytte
Genial ide med en konkurrence. Vi må bare lige finde ud af, hvordan vi får botanikpolitiet med på ideen 🙂
Mvh Lotte