Digitalis tiden er begyndt. Rundt om i haven dukker de smukke blomsterspir op, både hvor man regner med det, og hvor man absolut ikke regner med det. Almindelig fingerbøl, Digitalis purpurea, vokser naturligt i den vilde del af haven. Der er blevet plantet en del i andre farver gennem årene. Og de forelsker sig på kryds og tværs og sår sig lystigt, så bestanden er stor, og Digitalis tiden heldigvis langvarig.
Den enkelte blomsts plettede indre er et fascinerende syn. Det er ikke svært at forstå, hvordan plantens danske navn er opstået.
Her en af de spontane, som forældrene har givet sin helt egen, meget søde farve.
Storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, er en nær slægtning til almindelig fingerbøl. Den bliver knapt så høj og er mere staudebed egnet. Dels på grund af højden men også fordi den faktisk er en staude, der kommer stabilt igen og igen i modsætning til almindelig fingerbøl, der er ret utilregnelig. Blomsterne har lige den der sart lysegule, måneskinsfarve, der er så lækker.