Helt Hen i Haven

Der er ikke meget, der slår de allerførste stauder, der hvert år overrasker ved lige pludseligt at være sprunget ud i al ubemærkethed. Som nu lungeurt, Pulmonaria officinalis, der er lidt skøn med sine blomsterstande i blandede farver. Blomsterne er lyserøde i udspring og bliver gradvist blålilla. De plettede blade er en attraktion i sig selv, der gør god fyldest som bunddække, når blomstringen er et overstået kapitel.

Appennineranemone, Anemone apennina, med den skønne blå farve er en anden humørspreder i forårsbedene, der troligt kommer igen år efter år siden dengang, den blev købt til en forårskrukke.

Og kugleprimula, Primula denticulata, er det svært at få for mange af. Her er de hvide, men der er også violette rundt om i haven.

Og så er der selvfølgelig årstidens store stjerne, påskeklokke, Helleborus i et væld af variationer, der er på deres højeste lige nu.

Jeg overvejer ind imellem, om man burde lave et helt bed fyldt med forårsbebudere. Det kunne være et fantastisk syn lige nu – på den anden side set, ville det blive ret kedeligt senere på sæsonen – og neeej-nu-er-den-her-igen oplevelsen, når man finder de første blomster rundt om i bedene, har nu også sin egen store charme.