Helt Hen i Haven

Der er ikke meget, der slår sådan en solbeskinnet septemberdag med froskost på terrassen og en have, der endnu har masser af blomster at byde på. Trods alle mine krumspring for at få Dahlia hurtigt ud af starthullerne, er det først nu, de så småt er begyndt at blomstre. Dels som følge af rutinemæssig tilbageknibning udført af snegle, dels vel på grund af den kølige sommer. Men nu er Dahlia ‘Apricot Desire’ da i gang. Det gør den ret godt, synes jeg.Da første omgang spinat var høstet i køkkenhaven, blev der sået en række af den skønne, limegrønne frøkenhat, Zinnia elegans ‘Envy’. Der er altså en naturlig forklaring på, at den først blomstrer nu, men lækkert, at den gør det, så der er nyt til havebuketterne.Køkkehaven byder også på absolut selvsåede morgenfruer, Calendula officinalis, der får lov at stå, nu hvor der er plads nok mellem de sidste grønsager. De er jo også fine til afskæring. Rækken af mere civiliserede morgenfruer, den smukke sort ‘Triangle Flashback’ er blevet ryddet, og der er samlet frø. Det var nu nok ikke nødvendigt, i hvert fald myldrer frøplanterne frem i et tæt tæppe, der nok kommer til at koste lidt hakkearbejde.Endnu en sommerblomst, der diverterer med bonusblomster her i september efter at have blomstret i månedsvis, er den hvide vingetobak, Nicotiana alata ‘ White’, som jeg totalt har forelsket mig i. Blomsterne er så smukke og dufter så dejligt, og samtidig har den klaret de barske vækstbetingelser her i haven uden at kny. En plante efter mit hoved.