Helt Hen i Haven

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen - indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.