Sidste forår erklærede jeg krig mod en absolut selvskabt plage i det pink staudebed. Slangeurt, Polygonum bistorta, var ved at tage magten i bedet, der af samme grund blev delvist omdannet til sommerblomstbed for at skaffe råderum til kampen om bedet. Foreløbig må slangeurt erklæres som klar vinder.
Slangeurt - her fotograferet i en anden have - er ellers en sød, yndefuld og uskyldigt udseende staude, men her i haven lever den til fulde op til sit navn og smyger sig rundt over det hele som en slange i paradis. Den er værre end skvalderkål! Nu er jeg gået i gang med at hakke alle de nye skud op. Der er lagt en udmattelsesstrategi, så hakken kommer på hyppigt arbejde i de næste par måneder. Suk.
De få tilbageblivende stauder bliver omhyggeligt befriet for vildfarede skud af slangeurt og må så nok igen suppleres med sommerblomster for at få en pæn helhed ud af det. Her er det den smukke lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis 'Pink Tanna', der er godt på vej med det fine løv pyntet af regndiamanter.
Lægekvæsurt er høj og yndefuld men desværre ikke så god til at holde sig oprejst efter en tordenbyge. Derfor får den allerede nu en støttepædagog. Så kan skuddene vokse op gennem staudespiralen og skjule den og ad den vej forhåbentlig undgå at vælte.
Jeg har ikke så mange af de stauder, der ikke kan holde sig oprejst ved egen kraft, men lige nøjagtig lægekvæsurt vil jeg nødig undvære, så den får den hjælp, den har behov for lige som den lækre, purpurrøde kløver, Trifolium rubens, der står bag den.
5 kommentarer til “Aggressiv slangeurt”