De fleste stauderne i det smalle bed langs terrassen er for længst afblomstret for i år. Men der er alligevel et smukt farvespil i bedet, selv om det kun er Geranium 'Rozanne', der ukueligt blomstrer videre. En af de planter, der lyser smukt op, er almindelig cypresurt, Santolina chamaecyparissus, med det fine, sølvfarvede løv. Den er blevet til en hel busk i sommerens løb.
Den smukke lægesalvie, Salvia officinalis 'Purpurascens' med lilla blade sætter også kulør på udsigten fra stuen lige nu. Den blev ikke, som den ellers plejer, klippet ned i foråret, for den var ikke hærget af den milde vinter. Det betyder, at den også er blevet meget større og flottere end den plejer at være.
De to løvplanter har gang i et fantastisk samspil med jødekirsebær, Physalis alkekengi, der står fyldt med lysende, orange lygter netop nu.
Jeg ved godt, at jødekirsebær er noget ustyrligt ukrudt, der breder sig med lange udløbere - og der bliver skam også rykket mange op i årets løb - men her i efterårsmånederne vil jeg nu nødig undvære dem.
Jeg har forsøgt at dyrke en nær slægtning til jødekirsebær, den spiselige ananaskirsebær, Physalis peruviana, i drivhuset i år. Det er knapt så vellykket. Det har vist simpelthen været for koldt, for det er tidligere lykkedes. I år ser det ud til, at jeg må nøjes med et enkelt ananaskirsebær - hvis det overhovedet når at modne… Slægtskabet fornægter sig ikke. Det er en skam, at jødekirsebær er giftige, for de ville da også pynte på desserten.
One Reply to “Ã…rstidens farver i staudebedet”
Jeg kan ogsÃ¥ lide Jødekirsebær pÃ¥ grund af de flotte farver her i efterÃ¥ret og man kan jo, som du skriver, bare rykke dem op man ikke vil have. Jeg er ogsÃ¥ betaget af det filigran de orange lygter bliver til hvis de har ligget pÃ¥ jorden det meste af vinteren. Alt det orange forsvinder og tilbage er et filigran “hus” med et rødt frø der rasler rundt indeni.