I det grønne drivhus i køkkenhaven dyrker vi tomater, agurker og andet godt direkte i bundjorden. Jeg synes, det er nemmest at passe planterne, når de har rodsystemet godt forankret i jordbunden. Derfor har jeg en forkærlighed for en fleksibel dogmebelægning i drivhuset, der er nem at flytte efter behov.
Når man dyrker i bundjorden, kræver det en årlig forårsrutine, der ikke alene omfatter rengøring af glasset men også et læs kompost og en fræsning. Det er heldigvis klaret nu, så årets drivhussæson så småt kan erklæres for at være i gang. Det ville have været en besværlig proces med en fast belægning i drivhuset, så i stedet bliver den praktiske dogmebelægning nydesignet og nylagt hvert forår.
Belægningen består i al sin enkelthed af otte gamle fliser og en bunke flade strandsten, der bliver lagt oven på jorden som trædesten. Et efterhånden velafprøvet system, som er både billigt, effektivt og egentlig også lidt pænt, synes jeg. Drivhuset er kvadratisk, så de seneste par år er jeg nået frem til, at den runde form er smart, fordi den gør det muligt at komme til alle planter hele vejen rundt.
Det er super hyggeligt at bruge en times tid på at få stenpuslespillet til at gå op. Smart at lægge de største sten yderst for stabilitetens skyld.
Jeg plejer at have niecens hjælp til den kreative side af sagen, som det se her. Men den går jo ikke i år, så nu bliver der tale om genbrug af de lidt slidte insektsten, vi malede for to år siden.
De små sten hygger og er perfekte til at dække huller, hvor der mangler en brik i stenpuslespillet i årets dogmebelægning 🙂 Nu er hele molevitten blevet vandet godt op, og så har jeg tænkt mig at så kuldetolerante grøntsager som spinat, salat, radiser og dild i morgen til en forhåbentlig tidlig høst. Det varer jo desværre temmelig længe, før der kan plantes tomater med videre, og de fine forhold under glastaget er der da al mulig grund til at få max fornøjelse af.