Nu har jeg to år i træk forsøgt at tæmme bedet under den gamle pil blot for at konstatere, at det ikke er så lige til. Mine bedste intentioner blev stoppet af en myreinvasion i træet i det tidlige forår, der resulterede i myrer i håret. Og de stauder, der blev plantet sidste år, er stort set gået til af tørke, for der hersker barske vilkår i bedet, der ikke lige kan nås med vandslangen. Men når det er sagt, så er det, der er blevet til det vilde staudebed, faktisk rigtig fint lige nu med lette skærme af vild kørvel, fingerbøl på spring og ranunklernes smørblomster som gule pletter i luften.
Bagerst i mit lyserøde staudebed, hvor det er ret bøvlet at komme til at luge, har naturen også indfundet sig. Det er aften pragtstjerne, Silene alba, der er på absolut tålt ophold. Okay, den breder sig, men den er da så smuk som nogen staude. Og alene navnet … aften pragtstjerne … er fuld af romantik.
Den her fætter stålorm er også lidt hyggelig at have på visit i haven, selv om den ikke burde række tunge af fotografen. Ja, visit og visit. Den synes nu nok, at den også bor her.
Knapt så velkomne er gåsebillerne, der dukker op hvert år på den her tid. Den her har slået sig ned i vintersar, Satureja montana, hvor den dog næppe gør nogen skade. Når gåsebillerne dukker op, er det, at man kan glæde sig over, at man ikke har en smuk og velplejet græsplæne, de kan lægge æg i, så deres sultne larver kan hærge med græsplanterne. Jeg har fundet både biller og larver flere år i træk men har aldrig noteret skade på græsset. Måske bryder de sig ikke om mos….