Jeg er nødt til at komme med en ekstra bemærkning i dag, for jeg har lige opdaget, at verden er ved at forsvinde. De kommunale får græsser videre i grusgraven på den anden side af vejen, og de vist hverken aner eller frygter. Men tågen æder sig stille og roligt og ubønhørligt ind på dem og deres gebet.
Et kig op af vejen er lige så ildevarslende. Der er vel hundrede meter derop, så er der bare ikke mere.
Tilbage ligger haven som en ø midt i ingentinget. Det er spooky. Luften står helt stille. Efterårsfarverne kæmper for at bevare magten i det aftagende lys, men de har næppe de store chancer i aften. Luftfugtigheden er så høj, at den er til at tage at føle på, og den får håret til at opføre sig underligt på et splitsekund. Solsorten pusler i skovbunden. Nervøst? Måske...
… Det er jo i aften, den store græskarmand kommer …
Glædelig Alle Helgens aften derude.
En kommentar til “Verden er blevet væk”
Hvor er det en fin serie, og håber ikke at det bliver til lignelsen om det forsvundne får. Ej heller at de søde, intetanende får kommer til at stå ansigt til ansigt med et græskarmonster.
God aften og weekend i Sondrup.
Med hyggelig hilsen
Jette