De første tulipaner, der bragte så meget glæde for få uger siden, er færdige med at se godt ud for i år. Heldigvis er tulipan sæsonen langstrakt, hvis man sørger for at plante både tidlige og sene sorter. I det blå bed er tre såkaldt blå sorter, der nu snarere er lilla, på deres højeste lige nu, og der er flere på vej.Men i bedet under enen er festen forbi. Så nu er tiden inde til at gøre sig nogle grundige overvejelser. 1) Tror jeg på, at tulipanerne kommer igen næste år? 2) Har jeg lyst til, at de skal komme igen? Hvis svaret er ja, til begge dele - eller i hvert fald meget til punkt 2, bliver de afblomstrede blomster knebet af, og alt det grønne får lov at visne ned. Det gælder den smukke Tulipa 'Orange Rosalie'. Jeg vil gerne have, den kommer igen, men må indrømme, at jeg tvivler. Nu får den en chance.Den lave, pink sort, Tulipa 'Pink Surprise' var til gengæld fejlplaceret og blev alt for pink, da den sprang ud. Den får prædikatet enårig her i haven, og derfor bliver stilkene trukket op - med løg, når det er muligt. Der er jo ingen grund til at gå og lade sig irritere over, at toppen visner langsomt ned og ikke ser ret køn ud imens, hvis man enten ikke bryder sig om sorten eller stiller sig meget tvivlende overfor, om løgene giver en omgang mere. Rigtig mange af de moderne sorter har desværre kun et skud i bøssen, og kommer i bedste fald igen med nogle forkrøblede blade næste år. Så foretrækker jeg at gennemføre massakren nu og starte på en ny, farvekoordineret frisk, når der skal lægges løg til efteråret.Den her røde liljeblomstrede tulipan er til gengæld ualmindelig trofast. For år tilbage plantede jeg en pose tulipanløg i kanten af aspargesbedet til snit. Jeg aner ikke, hvad sorten hedder, for de her var i hvert tilfælde ikke magen til de andre, der var afbildet på posen med løg. Til gengæld er de langt mere livskraftige end den sort, de burde have været, så løgene får lov at blive liggende og sætter hvert forår lidt kulør på køkkenhaven.