Tulipaner fås i fantastiske farver og former, der er lige til at drømme havedrømme om. Det er der også al mulig grund til om efteråret, når man lægger sine løg, for foråret efter blomstrer de så smukt, at drømmen går i opfyldelse. Det gælder fx Tulipa ’Verona’, som var svær at få for meget af sidste år på denne tid.
Anderledes sørgeligt ser det ud i år, selvom tulipaner i princippet bare burde komme igen og igen. Det gjorde de røde og de gule i hvert fald i min barndom. Men de højt forædlede sorter, der præsterer de lækreste farver, står sjældent distancen. I år er antallet af ’Verona’ minimeret, enkelte står rimeligt pænt, mens flere er forkrøblede og næppe nogensinde bliver til andet end blade.
Samme historie gælder Tulipa ’Blue Diamond’, der var bare så smuk sidste år men i år er en skygge af sig selv. Om end stadig smuk så med garanti ikke langtidsholdbar. Det er ret irriterende, når man nu har gået og glædet sig og ventet på da capo og samtidig undladt at lægge nye løg i de bede, hvor der var tulipaner i forvejen. Heldigvis er der lagt nye løg i andre bede, så jeg kan få mit tulipan kick alligevel.
Derfor bliver der nu søsat en ny strategi her i haven. Misfostrene bliver luget med det samme, så de ikke spreder dårligt humør. De små får lov at pynte, så længe de kan, og derefter bliver planterne trukket op, så der kan lægges nye løg til en flot forårshelhed til efteråret uden indblanding fra trætte andet års tulipaner. Det der med at grave løgene op og plante dem igen, har jeg ikke gode erfaringer med, og det er noget mere besværligt end at købe en pose nye løg eller to … eller tre … der trods alt ikke koster alverden men til gengæld giver rimelig stor sikkerhed for succes.
En kommentar til “Trætte tulipaner”