Helt Hen i Haven

Orkideer i skovbunden og gule hjerter i sydbøgen
Jeg sad lige og kiggede ud i skovbunden fra min plads i det nye drivhus, da mit øje fangede noget, der krævede en nærmere undersøgelse. Der blev ryddet en del buskads for at få plads til byggearbejdet, så der ser lidt afpillet ud endnu. Til gengæld er der dukket en hel flok af de her… Læs mere Orkideer i skovbunden og gule hjerter i sydbøgen
Slyngplanter skaber frodighed i drivhuset
Inde i mit hoved er det nye drivhus allerede en lækker grøn oase. Men når jeg kigger nærmere efter, kan jeg godt se, at der nok skal lidt mere plantevækst til, før der for alvor bliver junglestemning 🙂 Det skal nu nok komme og for at sætte lidt fart i tingene allerede i år, har… Læs mere Slyngplanter skaber frodighed i drivhuset
Bedfusion giver god synergi
Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab… Læs mere Bedfusion giver god synergi
Kristtorn med klematisblomster
Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte… Læs mere Kristtorn med klematisblomster
Malabarspinat med fart på
Da jeg i foråret såede malabarspinat, Basella alba var. Rubra, til senere udplantning, var det med forestillingen om, at planterne ville være leveringsdygtige i spinatblade hele sommeren, mens dagene var for lange til at få noget ud af almindelig spinat. Sådan gik det ikke helt. Planterne kom og blev plantet ud men stod i en lang… Læs mere Malabarspinat med fart på
Klokkeranke skaber farveforvirring
I foråret prøvede jeg for første gang at så klokkeranke, Cobaea scandens, selv. Det gik over al forventning, og planterne, der blev plantet ved et klatrestativ og placeret på ærespladsen ved fordøren, er vokset voldsomt. De er faktisk ved at score den sorte ærteblomsts klatrestativ også, nu hvor den er ved at være færdig. Søndag… Læs mere Klokkeranke skaber farveforvirring
Klatrelilje og chili i driverthuset
Der er fint og frodigt i hjørnet af det gamle drivhus, der primært bruges som planteværksted og til almindelig hygge - deraf tilnavnet Driverthuset. Det skyldes blandt andet vinplanterne, som efter et par år er begyndt at søge ordentligt til vejrs, og laurbærbusken, der med en ihærdig indsats med neglene er blevet nogenlunde befriet for… Læs mere Klatrelilje og chili i driverthuset
Ærteblomst og storkenæb med fart på
Der er stauder, der er så ekspansive, at de næsten ikke er til at styre. Men der er også stauder, der bare kan det der med at fylde en hel masse på den gode måde. Lidt af en ener i den sammenhæng er den smukke, blå storkenæb, Geranium 'Rozanne'. Her i haven vokser de mange… Læs mere Ærteblomst og storkenæb med fart på
Lysegule lækkerier i staudebedet
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for cremefarvede blomster. Den der sart lysegule nuance, der kan opfattes som både hvid og gul afhængigt af humør og belysning. Jeg har faktisk et helt staudebed, hvor netop den farve er den dominerende. Den let fyldte, margerit, Leucanthemum 'Banana Cream' har den helt… Læs mere Lysegule lækkerier i staudebedet
Duftende velkomst
Duften af ærteblomst må være en af de lækreste blomsterdufte der findes. Lige nu blomstrer den ret spektakulære næsten sorte ærteblomst, Lathyrus 'Almost Black', lige uden for fordøren, så uanset om man går ud eller ind, bliver næsen ramt af et dejligt duftstrejf. Der skal dagligt holdes justits med ærteblomsten og den klokkeranke, Cobaea scandens,… Læs mere Duftende velkomst
Klematis som bænkevarmer
Den gamle fil-de-fer bænk foran drivhuset er kommet i sommerfeststemning. Den lyserøde klematis, der står i en krukke ved siden af den, har i sin søgen efter et passende klatrestativ bemægtiget sig bænken, hvor den klatrer nok så fint i jerntrådene.Bænken er ikke værd at sidde på, så den står der mest til pynt. Og… Læs mere Klematis som bænkevarmer
Klematis blomster i kristtornens krone
I princippet er den opstammede kristtorn afblomstret for i år og har faktisk ikke sin bedste periode. De gamle blade daler gule (og stikkende) til jorden, og de nye har ikke fået fylde, så trækronen ser i sig selv lidt tyndbenet ud. Det gør den bare ikke alligevel...... Trækronen står nemlig i fuldt flor med… Læs mere Klematis blomster i kristtornens krone
Klatrende grønsager
 Årets køkkenhave layout er bygget op omkring de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven. Derfor er det selvfølgelig meningen, at der skal klatre grønsager rundt i stativerne, så meget som muligt. Det sparer plads i køkkenhaven, når grønsagerne vokser i højden, og samtidig ser det flot ud.Den sjove sort af ært, Pisum 'Winterkefe', der blev sået… Læs mere Klatrende grønsager
Kaprifoliens kvælertag
Sandelig om ikke det er blevet forår i egetræets krone. Det er bare ikke fordi egetræet er sprunget ud. Det er fordi, kronen er invaderet af vild kaprifolie, Lonicera periclymenum, der altid er tidligt ude. Jeg har et ret ambivalent forhold til kaprifolien, der vokser vildt i det meste af haven. Det er meget -… Læs mere Kaprifoliens kvælertag
Klematis på afveje
Den her klematis synes vist, den er blevet lidt stedmoderligt behandlet her i haven. Nu har den i hvert fald taget sagen i egen hånd. I mangel af officielt klatrestativ har den bemægtiget sig den gamle fil-de-fer bænk foran drivhuset. De tynde jerntråde, bænken er lavet af, er perfekt dimensioneret til klematis bladenes slyngtråde, så… Læs mere Klematis på afveje
Hvide blomster i trækronerne
Så er det nu, som i lige nu, at mispel træet, Mespilus germanica, blomstrer. Det er et af årets højdepunkter her i haven, for det ser simpelthen så fint og meget lidt træagtigt ud, når det lille træs krone fyldes med store, snehvide blomster. Det er mig en gåde, hvorfor mispel ikke er mere udbredt… Læs mere Hvide blomster i trækronerne
Forsøg med klematis gardiner
  Så er der søsat et muligvis skørt og umuligt projekt i den lille, nyetablerede skovhave. Inspirationen er hentet blandt andet fra den hollandske besøgshave Boomkamp Gardens, hvor Clematis op og ned af haverummenes vægge spiller en stor rolle. Desuden fra sidste sommers succes med at få en bjerg-skovranke, Clematis montana, til at klatre højt… Læs mere Forsøg med klematis gardiner
Bunddække i trækronerne
Det fjerneste hjørne af skovhaven er et eventyrligt sted, hvor naturen passer sig selv. Et fint og praktisk bunddække af vedbend, Hedera helix, løber rundt i skovbunden. Men ikke nok med det, når vedbend rankerne finder frem til et af de gamle fyrretræer, bliver de nysgerrige og vil til vejrs. Derfor ser stammerne grønne og… Læs mere Bunddække i trækronerne

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten

Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved