Min sydbøg, Nothofagus antarctica, der står som overstander i et af staudebedene, måtte have en hjælpende hånd – eller rettere pæl – i foråret, da den sidste vinter kuldsejlede en del i orkanerne. Heldigvis hjalp det, for efter et forår med støttepædagog og en sommer på egne ben, er træet rettet op og igen på nogenlunde ret kurs.
Det er dejligt, for sydbøg er sådan et smukt og specielt træ, der lige nu står med en skøn mosaik af gyldent gule og grønne blade. De bitte små blade er et af sydbøgens store fortrin. De gør kronen let og luftig og lader solstrålerne trænge igennem, så buske og stauder kan vokse neden under uden at lide af lysmangel.
Ja, her i haven er sydbøg så absolut et yndlingstræ uanset årstiden. Inden længe falder bladene, men så kan man glæde sig over træets meget specielle og ganske skulpturelle vækstform, der ikke rigtig minder om andre træers. Hvis man er til lige stammer og rette linjer, er en sydbøg et dårligt valg, men må det gerne være lidt kringelkroget og eventyragtigt, så er sydbøgen helt perfekt.