Helt Hen i Haven

Skabiose og Co.

Scabiosa caucasica-19Nu blomstrer den yndefulde skabiose, Scabiosa caucasica. Den hvide sort, der vist hedder ‘Alba’, dukker op hist og pist mellem de andre stauder i det hvide bed. Den mænger sig med stjerneskærm, Astrantia major, og det er der kommet et smukt makkerpar ud af, synes jeg.Cephalaria gigantea-18Skabiose tilhører botanisk set kartebollefamilien. Og den er ikke det eneste familiemedlem, der er på banen lige nu. Den meterhøje, sart lysegule, smukke staude med det lidt træls navn skælhoved, Cephalaria gigantea, er også sprunget ud.  Når man sammenligner blomsterne forekommer det helt mærkeligt, at skælhoved og skabiose ikke tilhører samme slægt men er lidt fjernere i familie med hinanden. De ligner da hinanden utroligt meget. Svirrefluerne er helt vilde med skælhoved.Knautia macedonica-18Det samme gælder det tredje familiemedlem, der blomstrer det meste af sommeren her i haven. Den blev plantet engang og dukker nu op på må og få, hvor det passer den. Knautia macedonica har de skønneste lette, mørkerøde blomster som er helt uimodståelige – også for svirrefluer og sommerfugle. En super god egenskab når man tænker på, at svirrefluer – og især deres larver – holder meget af bladlus på menuen.Knautia arvensis-18Blåhat, Knautia arvensis, er ikke plantet i haven men findes vildtvoksende mange steder rundt omkring på grunden. Den kunne nu ligeså godt have betegnelsen staude, hvis man spørger mig, for den er da lige så fin som sin kultiverede røde fætter.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved