Med dagens julebuket fra haven er mit projekt om at plukke mindst en buket i haven hver eneste måned året rundt gennemført med succes. Den sidste måneds buket er sammensat af røde kristtornbær og hyben, skimmia blomster i knop og blomsterskærme af kinesisk Skt. Hansurt, der får sådan en lækker farve, når de egentlig er ved at være afblomstret. Dertil de fluffy, visne aks af finstrået elefantgræs og nogle kviste fyr, som Gorm sørgede for kom inden for rækkevidde.Det har været et hyggeligt projekt, og det er dejligt at vide, at haven er leveringsdygtig året rundt. Jeg vil nu nok plante lidt nyt, der kan øge variationen i vintermånederne, hvor skimmia i øjeblikket spiller en meget bærende rolle.
2 Replies to “Projekt havebuket fuldført”
Fine buketter allesammen. Især synes jeg godt om den helt gule og den helt hvide. Det er dejligt, at haverne har haft sÃ¥ meget at byde pÃ¥ her sent pÃ¥ Ã¥ret. Da jeg kom hjem til aften lagde jeg mærke til, at flere af mine Hortensier stadig blomstrer – bl.a den som startede sin tilværelse som stikling taget pÃ¥ Azorerne, og som stadig strutter med klare farver, ikke det mindste vissen. Heldigvis er der blomsterhoveder nok til at jeg kan lave en pæn buket i morgen – ‘sommerens’ absolut sidste buket formodentlig.
Tak for synet
Jytte
http://www.danishknitdesign.com
Rigtig flot, jeg har også kunnet lave buketter året rundt, undtagen her i december. Jeg har ikke kunnet finde noget der var præsentabelt nok.