Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lottebjarke.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lottebjarke.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87
Professionel plantenørd | Lotte Bjarke

Professionel plantenørd

Jeg har været en plantenørd, så længe jeg kan huske. Det smittede af på mit uddannelsesvalg, og derfor blev jeg i 1988 hortonom af den gamle skuffe uddannet på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL. Dermed fik jeg en solid faglig baggrund for nørderiet, som jeg har haft stor glæde af lige siden.

Hortonom studiet uddannede nemlig kandidater i havebrugsvidenskab – cand. hort. – gennem fag som havebrugsbotanik, plantefysiologi og -anatomi, planterernæring, ukrudtsbekæmpelse, blomsterdyrkning, grønsagsdyrkning og en lang række andre kurser.

Traditionelt førte uddannelsen til job som konsulent, underviser eller forsker. I mit tilfælde til et liv som skribent. Lidt af en tilfældighed, men en tilfældighed jeg altid har været glad for.