Helt Hen i Haven

De seneste måneders tørke har været let forståelig anskuelighedsundervisning i, at der er meget stor forskel på, hvor godt forskellige planter klarer sig, når de må undvære vand. Det her er for eksempel min græsplæne. Et noget trist syn. Heldigvis er jeg ikke så bekymret for græsset, der nok bare er gået i dvale, mens det har været umuligt at vokse. Det skal nok komme igen.Der er desværre også en del af de stauder, der burde være på toppen netop nu, der har lidt alvorligt i sommervarmen. Men hvis der er en, der ikke har ladet sig gå nævneværdigt på ud over at hænge lidt med bladene, når det var værst, så er det kærtepileurt,Polygonum amplexicaule, der blomstrer lystigt nu. De to lysegrønne strittere i baggrunden er en anden af sommerens succeshistorier.Det er nemlig endelig endelig lykkedes mig at få orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, til at blive til noget her i haven. Det skylder jeg Bente stor tak for. Hun sendte mig nemlig nogle friske frø sidste efterår. De blev sået med det samme, og det gjorde simpelthen tricket, som pose efter pose af indkøbte frø ikke har kunnet.Mine eksemplarer er fortsat ikke så imponerende som dem, jeg har set i udlandet, men det har nok også noget med tørken at gøre. De har fået vand, men kun til husbehov i ny og næ. Men blomsterne er der, og slægteskabet med kærtepileurt er nemt at få øje på. Det samme er årsagen til det poetiske engelske tilnavn 'Kiss me over the garden gate' 🙂 Orientalsk pileurt er en enårig plante, så nu satser jeg på, at den sætter frø, så jeg kan få etableret min egen bestand af den spektakulære plante, der kan ses folde sig ud her.