I weekendens løb opstod et helt nyt haveprojekt, som jeg slet ikke havde set komme. Man kan være heldig 🙂 Det begyndte med en motorsav. Gemalen væltede en gruppe alt for tynde alt for høje fyrretræer, der truede med at vælte af sig selv. Og hovsa. Pludselig var der lys og luft i skovbunden under træerne. En vildsom birk og en ekspanderende eg blev soigneret lidt, mens mulighederne meldte sig og begyndte at danne kø.
Om et par måneder plejer der at se sådan ud på arealet, men nu er "bedet" blevet dybere, og lysindfaldet større.
Bregner og liljekonvaller, Convallaria majalis, plejer at dække skovbunden helt. Men jeg begynder at se billeder fra engelske woodland gardens inde i mit hoved. Flere forskellige bregner, storbladede hosta'er, storkenæb, fingerbøl, kranslilje… Uha der bliver noget at regne på og drømme om, for det skal jo heller ikke gå ud over bregnerne og liljekonvallerne, der gør det så fint som naturligt bunddække..
Første punkt på dagsordenen bliver dog at holde brombærkrattet i ave. Lige nu er de heldigvis ret nemme at hive op af sandjorden, så de skal få kamp til stregen, så de ikke tager modet fra alt det sjove.