Helt Hen i Haven

Nomineret til CPH Garden Award

Jeg har været helt rundt på gulvet af glæde i dag. I går aftes tikkede der nemlig en mail ind fra Haveselskabet med beskeden om, at Haveselskabets frivillige har nomineret mig til CPH Garden Award som Årets Haveblogger for helthenihaven.dk. Hold op, hvor er jeg bare dybt beæret og pavestolt.

CPH Garden Award uddeles i fem kategorier med fem nominerede i hver kategori. Hvem der løber med de ærefulde titler, afsløres den 21. maj på åbningsdagen for den vildeste haveudstilling i mands minde, der arrangeres af Haveselskabet. CPH Garden løber af stablen 21.-25. juni 2017 i Valbyparken. Man kan stemme på sine favoritter her. Jeg krydser fingre 🙂

Det kalder simpelthen på en vild havebuket i den fine krystalvase som tusind tak for nomineringen til Haveselskabet. Det er godt, at haven er leveringsdygtig i masser af tulipaner og vibeæg lige nu 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

28 Replies to “Nomineret til CPH Garden Award”

Hej Lotte.
Tillykke med den velfortjente nominering. Har også afgivet min stemme til dig.
Hilsen Lis

Kære Lis
Tusind tak for begge dele og go’ weekend til dig.
Mvh Lotte

Jeg stemmer på dig 🙂
Din blog oser af haveglæde, er fyldt med nyttige tips, og du lægger et stort arbejde i at give din viden videre.
Tak for en skøn blog

Tusind tak Susanne 🙂
Jeg nyder at skrive den og forhåbentlig sprede lidt haveglæde, så det er dejligt, at der også er nogen, der har lyst til at læse med.
Mvh Lotte

Alle tiders!
Jeg stemmer også på dig, for det er en fornøjelse at følge dig på din hjemmeside.
Hanne P.

Kære Hanne
Det skal du have så mange slags tak for. Dejligt, at du har lyst til at følge med i årets gang her i haven.
Mvh Lotte

Smuk buket, og tillykke det er meget velfortjent. jeg nyder at følge din blog den er både aktiv, hyggelig og informativ på samme tid.

Kære Jeannett
Tusind tak for de søde ord. Jeg hygger mig vældigt med at skrive de små historier og ikke mindst med at fange havens øjeblikke med kameraet, så det er super dejligt, at der også er nogen, der har lyst til at læse med. Tak for det.
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved