Helt Hen i Haven

Lige nu er aspargesbedet hovedleverandør af luksus grønsager til middagsbordet. Vildt mange giver det ikke, men en håndfuld hver anden dag bliver det til. Bedet kommer hurtigt til at ligne en nedbrændt landsby, mens der høstes, men det gælder jo om at holde produktionen ved lige ved at høste de skud, der dukker op frem til Skt. Hans. Det gør jeg gerne 🙂

Der er faktisk også blomster i aspargesbedet nu til at pynte på helhedsindtrykket. Det er vårsalat, Valerianella locusta, der efter at have leveret årets aller første bladgrønsager, nu er gået i blomst. En ualmindelig køn blomstring, hvis jeg skal sige det, som resulterer i et hav af frø, der i noget omfang får lov at sprede sig mellem aspargesplanterne. Hellere det end alt det ukrudt, der er svært at stille noget op med senere på sommeren, når de lange asparges planter gør det til noget af en udfordring at få luget.

Optræk til blomstring er der også i kanten af aspargesbedet, hvor bestanden af purløg, Allium schoenoprasum, vokser år for år. Det er selvfølgelig ikke optimalt for purløgshøsten, at de sådan giver sig til at blomstre, men smukt ser det ud, og blomsterne er også super gode buketblomster.

Vinbjergsneglene inspicerer aspargesbedet men forgriber sig her kun på ukrudtet. Værre ser det ud i grønsagsrækkerne ved siden af, hvor en halv række gulerødder er blevet pelset… Hmm, der må vist gensås. Det er lidt lidt hyggeligt at have vinbjergsneglene tøffende rundt, så de er tilgivet – og hellere dem end dræbersnegle.