Sikke nu en smuk dag - og sikke nu en kold dag. Jorden er blevet stiv og knoklet at bevæge sig rundt på, og de vintergrønne planter står og skutter sig. Selv juleroserne, Helleborus niger, synes vist, det er lige skrapt nok og har bøjet de ellers så kække hoveder. Heldigvis har de indbygget "frostvæske" i vævet, så mon ikke de rejser sig igen, når frosten er rejst videre.Rododendron buskene er også gået i forsvarsposition. De har rullet bladene sammen og bøjet dem ned for at beskytte sig mod kulden. De ser næsten ud som om, de tørster, men det er helt sikkert ikke tilfældet. De skal nu også nok vende tilbage til deres gamle, optimistiske selv, når det bliver lunere igen.Men mon ikke den her rose fortryder, at den ikke fik blomstret færdig, mens tid var? Nu tror jeg ikke, de knopper nogensinde kommer til at folde sig ud. Forhåbentlig lider busken ikke overlast efter sin dumdristige adfærd.Til gengæld lader de tilbageværende kålplanter i køkkenhaven sig ikke gå på af kuldegraderne. De står nok så fint og grønt og minder mig om, at kulden bare er en overgang...