Hele sommeren har jeg løbende plukket kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, og andre blomster til tørring i en enkelt og ufatteligt produktiv række af blandede blomster, der egner sig til formålet. Især kæmpeevighedsblomst har været fantastisk, og de bliver bare ved og ved at komme med flere blomster i takt med, at jeg plukker.Blomsterne bliver, efterhånden som de bliver høstet, hængt til tørre med hovederne nedad i en gammel krydderurtetørrer. Det bringer mindelser om mit teenageværelse dengang i 70'erne og 80'erne, da tørrede blomster var virkelig hot, loftet var fuld af buketter, og en støvet, lidt krydret duft kendetegnede atmosfæren. Jeg købte posen med de blandede blomster i et anfald af nostalgi i foråret, for jeg har altid været fascineret af de knitrende, papiragtige evighedsblomster.Så nu er det store spørgsmål, hvad sådan en høst kan bruges til anno 2018. I formiddags søgte jeg ly for det utilregnelige vejr i drivhuset og gav mig til at eksperimentere lidt. Således resultatet. En langtidsholdbar buket, der fint kan stå i stuens mørke hjørne, hvor stueplanterne ikke vil gro. Lidt retro måske, men jeg synes egentlig godt, vi kan give evighedsblomster en renæssance.