Helt Hen i Haven

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Jeg ved godt, at det ikke sådan er helt politisk korrekt at synes om gule blomster, men jeg synes altså de kan noget. Og så er gul forresten også insekternes yndlingsfarve, og dem skal vi jo huske at være gode ved.

Så nu har jeg besluttet mig for, at farvetemaet for forårskrukkerne ved fordøren skal være gult og gråt tilsat hvidt og selvfølgelig grønt. Jeg synes simpelthen, at de farver klæder hinanden rigtig godt, og jeg havde både overvintrede sølvsalvie, Salvia argentea, med fine, lodne sølvgrå blade og ditto karryplante, Helichrysum italiacum. Altså manglede jeg kun de gule blomster for at komme i gang med mit gult og gråt tema.

Her kommer så et par plantenyheder ind i billedet. Som nogle vil vide forelskede jeg mig for nogle år siden i den elegante marokkanske marguerit, Rhodanthemum hybrid. Dengang var blomsterne over det sølvfarvede løv enten hvide eller lyserøde, men nu er der kommet flere nye sorter på markedet. Blandt andet den måneskinssmukke sort med cremegule blomster, der langsomt blegner til flødefarvet. Uha den er lækker. Rhodanthemum hosmaniense 'Zagora Yellow' hedder den.

Da jeg sidste år var til FlowerTrials i Holland for at se på sommerblomster hos en hel stribe af planteforædlere, løb konkurrencen Fleuro Star Award samtidig af stablen. En konkurrence, hvor fagfolk kårer en spektakulær plante med wowfaktor og dermed stort salgspotentiale. Prisen gik til den citrongule Petunia 'Bee's Knees' fra virksomheden Florensis. Og den er da virkelig noget for sig med de lysende lysegule blomster. Den rammer markedet i år og er på prøve her i haven. Det tegner absolut lovende.

Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, er ikke en nyhed, men den er guld værd i forårskrukkegrupperne, hvor den med sine fnuglette skyer af bittesmå hvide blomster letter helhedsindtrykket og binder det hele så fint sammen. Den har jeg svært ved at undvære.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

9 Replies to “Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne”

Jeg elsker gult ! Har lavet et flamme bed med gule orange og røde blomster.
Og lige nu står det så flot med tulipaner i disse farver. Det bliver man da glad af at se på !!!!
MVH
Susanne

Hej Susanne¨
Det lyder dejligt 🙂
Mvh Lotte

Hej.
Jeg har gult i min have, synes det er dejlig, som blomsterne stå og lyser op 😁, her i foråret.
Venlig hilsen
Dorrit

Hej Dorrit
Jeg er helt enig – gul er en dejlig forårsfarve.
Mvh Lotte

Spændende blomstersammensætning. Håber, det kAN FINDES I BUTIKKERNE. GLÆDER MIG

Det burde de kunne 🙂

Hvad går den politiske ‘ukorrekthed’ hvad gule blomster angår ?

Jeg har ikke en klassisk opvækst bag mig, så jeg er vant til at stille spørgsmål af denne type – men denne gang undrer jeg mig mere end gennemsnitligt. Naturen er jo sådan, som naturen er. Og skal have lov til det 🙂

Tak iøvrigt for mange inspirerende input til havenydelsen.

Hej Michala
Det med det politiske er nok mest en talemåde. Det har bare ikke været særligt populært at plante gule blomster af en eller anden grund. Forhåbentlig er det ved at ændre sig 🙂
Mvh Lotte

Tak for din tilbagemelding – jeg tænker, det med at holde sig tilbage hvad angår gule farver ikke slår ret hårdt igennem længere.

Men hvordan mon talemåden er opstået ?

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved