Det er ganske smart med grønsager, der selv siger til, når tiden er inde til høst. Det gælder i høj grad løgene, der lader toppen vælte som signal om, at nu er der ikke mere vækst at hente. Dermed fik vinterløgene omkring en måneds forspring i forhold til de almindelige løg og et andet af årets eksperimenter - bananløg. Alle løgene er nu taget op og lagt til vejring i køkkenhaven, der bliver mere og mere tom.
Man skal være lidt mere opmærksom på kropssproget hos radicchio salaten, for det afslører sig ikke umiddelbart, at de fine, røde hoveder gemmer sig under de yderste grove blade. Men ups, et par stykker af hovederne er tydeligvis ved at gå i stok, så det er nu, det gælder om at få spist sig igennem rækken.
Når man får pillet de yderste blade af, finder man det lækre, lille hoved, som man kender dem fra supermarkedet. Sprødt, let bittert og utroligt dekorativt i salatskålen.
Forbløffende nok er det også lykkedes den ene, tilbageværende blomkålsplante at producere et blomkålshovede. Bladene er ellers fuldstændig gennemgnaskede af kålmøl og deres sultne larver. Det gælder vist om at få bragt det i hus, før næste generation af kålmøl melder sig...