I begejstringen over den enkelte staude er det nemt at komme til at glemme, at det ikke er nok, den er smuk og dejlig. Den skal også gå godt i spænd med sine naboplanter, hvis staudebedet skal blive en flot helhed. Farver og strukturer, højde og drøjde er alle ingredienser i opskriften på det vellykkede staudebed. Det er ikke altid, det lykkes i første hug, selv om der ligger mange tanker bag, men så er det jo heldigt, at stauder er til at flytte rundt på. Her er det den søde hedemynte, Calamintha nepeta ssp. nepeta, der enes virkelig godt med anisisop og sart lysegule margeritter.
Den lysegule skønhedsøje, Coreopsis auricolata ‘Limoncello’ og den helt sart gule slægtning, krans-skønhedsøje, Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’ er heller ikke noget ringe match. De har begge blomstret længe og gør det heldigvis endnu.
Når det kniber med at fylde staudebedene helt ud, er sommerblomster der udplantes de kritiske steder en god hjælp. Her har gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ vævet sig nok så fint ud og ind mellem forskellige sorter af purpursolhat, Echinacea purpurea. De lette skærme giver sådan et lækkert modspil til de bastante solhatte, synes jeg.