Helt Hen i Haven

Ægte blåkant, Nepeta x faasenii, har blomstret flot og længe, men al den regn har været hård ved planten. De lange blomsteraks, der så småt er ved at være afblomstrede, er tynget helt til jorden af vand og blæst, og ser ærlig talt lidt nedslåede ud. Jeg tvivler stærkt på, at de vil rejse sig igen.Det er en skam, for det vil i høj grad tage pynten af det spiselige staudebed, der ellers tegner så lovende. Så nu får blåkant, der også har lagt sig tungt ind over en del af de andre planter i bedet, så de gisper efter vejret, en tur med saksen. Jeg klipper den ikke helt ned, men  sørger for at klippe over bladpar nederst i planten, hvor er er nye skud på vej i bladhjørnerne. Planen er nemlig, at den skal komme med endnu en blomstring lidt senere på sommeren.Der er masser af blomsterknopper i krydderstauderne i bedet, så det skal nok blive flot. Jeg kan se, at jeg har fået plantet lige lovligt tæt, så der er et par planter, der skal flyttes, hvis de skal have en chance. Omvendt synes jeg, at det er pænest, hvis planterne står tæt og væver sig ud og ind mellem hinanden. Så må de stærkeste styres lidt. Lige nu blomstrer rosenmynte, Calamintha grandiflora, noget så fint forrest i bedet. En perfekt krydderstaude. Det, håber jeg, den har tænkt sig at blive ved med. Ellers må den også have en foryngelsesklipning, så den kan være fin sammen med de andre.I bedet overfor det spiselige staudebed har de ellers så fint blomstrende lodden løvefod, Alchemilla mollis, der kanter bedet, også lagt sig ned. De får lige chancen for at rejse sig, når det forhåbentlig snart bliver lidt mere tørt i vejret. Ellers må de have samme tur…