Ansporet af årets første fund af en af de meget lidt charmerende iberiske skovsnegle, der lyder kælenavnet dræbersnegle, er fortsættelsen af sidste års eksperiment med kobbertape sat i værk. Chokoladeblomsten i krukken med kobbertape blev ikke spist sidste år, men det kan der jo være flere grunde til. Måske var der ingen snegle, måske virkede kobbertapen, eller måske kan dræbersnegle bare ikke lide chokolade.
Derfor bliver der gået mere "videnskabeligt" til værks i år 🙂 To ens krukker og to ens minipetunia'er, Calibrachoa, der er kendt som sneglelivret, indgår i forsøget.
Den ene krukke har fået ikke bare en men to ringe af kobbertape påklistret. Teorien er, at kobberet giver snegle, der forsøger at passere tapen, et elektrisk stød, så de vælger at gå en anden vej. De to krukker står nu foran det gamle drivhus, hvor der som regel er ret fugtigt og lækkert for snegle, og hvor en petunia i en krukke sidste år blev gnasket til ukendelighed.
Calibrachoa er ikke en Petunia men en meget nær slægtning med små og i dette tilfælde dobbelte blomster. Næsten synd at sætte dem ud som sneglemading, men det er nu spændende, om kobbertapen virker eller det bare er en god historie, som kan give snegleramte haveejere lidt trøst.
11 kommentarer til “Elektrochok til dræbersneglene 2.0”