Set fra lænestolen kan man nemt komme til at tro, at haven er ved at lukke helt ned for julen. Men en hyggelig havevandring med niece på jagt efter anvendeligheder til diverse projekter afslører, at haveoplevelserne bare ligger der ude og venter på at blive oplevet, og at der er mange andre farver end julerødt at glæde sig over i december. De stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der skærmer haven fra verden udenfor, ser lysegrønne, forårsagtige og dejlige ud, når lyset står rigtigt i skovhaven.
De sidste rester af de fine frøstande af judaspenge, Lunaria annua, har udviklet sig til rene kunstværker klippet i skrøbeligt silkepapir.
Og den gamle pil, der i parantes bemærket ikke helt har forstået, at den er blevet opstammet men fortsat skyder lystigt fra grunden, har heller ikke forstået, at det er blevet vinter. I hvert fald har den ikke smidt alle bladene endnu og står og lyser gulgrønt op, når solen engang imellem titter frem.
Piletræets grene er med til at sætte kulør på vinterbilledet med deres smukke røde bark. Og sandelig om ikke næste års knopper – gæslingerne – allerede titter frem med masser af løfter om, at det bliver forår igen.