Sidste år blev der plantet artiskokker, Cynara scolymus, langs drivhusets sokkel i forventning om, at der var lunt og lækkert nok til, at planterne kunne udvikle sig og blomstre overdådigt. Forventningerne blev dog i første omgang skuffet, for planterne gjorde ikke meget andet end at udvikle blade. De store flotte tidselblomster blev i havedrømmene.
Men men. Artiskok er jo en flerårig plante, så drømmen lever videre. Men, men, men. Artiskok er også en sart plante, der er på sin nordgrænse her til lands. Så med de vedholdende meldinger om kommende frost, må vinterdækning være en god ide. Det udløste så dagens dilemma, for nok er der frost i vejrmeldingerne. Her på matriklen er det fortsat ikke en realitet. Og vinterdækning er jo godt, hvis det er rigtig koldt, men kan være noget skidt, hvis det er lunt og fugtigt, som det så længe har været…
Nå, valget faldt alligevel på vinterdækning, så juletræet er blevet klippet i stykker, og grangrenene stukket i jorden rundt om artiskokkerne som beskyttende tipier. Så er planterne klar til kulden, og kommer den ikke, bliver tipierne fjernet igen for at forhindre, at de rådner op.