Bedene, der fører ind mod den vilde del af haven er lidt problemariske. Træerne skygger og suger vand til sig, så der næsten altid er tørt. Og kristtorn buskene drysser om sig med gamle blade og gør min foretrukne fingerlugning til et job for fakirer. Derfor er der plantet forskellige bunddække planter i håbet om at kunne overflødiggøre lugning og alligevel bevare frodigheden. Den lille stedsegrønne krybende kambregne, Blechnum penna-marina, klarer sin del af opgaven til topkarakter.
Det samme gælder for så vidt tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, der breder sig pænt, sender satelitter ud omkring sig og lukker effektivt af for ukrudtet. At der så aldrig er dukket så meget som et eneste tyttebær op i det, jeg havde forestillet mig skulle være spiseligt bunddække, er en anden sag. Og jo, der er plantet flere forskellige sorter helt efter forskrifterne.
Men midt imellem kambregnerne og tyttebærplanterne er der optræk til ballade. Bunddækkeplanterne er netop blevet afsløret i at prøve at kolonisere hinandens territorium. Det bliver spændende at se, hvem der er stærkest og hvem, der skal have hjælp, så god ro og orden kan opretholdes