Det er nemt at fortabe sig helt i alle årstidens lækre løgvækster, der pibler op af jorden. Men engang imellem skal man nu alligevel huske at vende blikket opad mod forårshimlen. Her i haven er det ekstra vigtigt lige nu, hvor flere forskellige arter af kirsebær og Co. har fyret op for det store show med blomstrende trækroer helt fyldt af blomster på de nøgne grene. Det er et skønt syn, der lige får forårsstemningen til at løfte sig en ekstra tand.
Den store, lette busk, der næsten er blevet til et lille træ, der står i kanten af indkørslen, er en fujikirsebær, Prunus incisa med sortsnavnet 'Lotte'. Et totalt impulskøb på grund af navnet, men et impulskøb, jeg aldrig har fortrudt.
Lidt længere fremme på en hædersplads i indkørslen, står til gengæld et nøje planlagt indkøb. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella 'Autumnalis', der som navnet antyder småblomstrer lige fra oktober til nu, hvor det for alvor giver den gas med både blomster og de første blade. Indkøbt for at sikre en varm velkomst også i den kolde tid.
Blomsterne er lyserødlige og dingler på sådan en sød måde i de tynde blomsterstængler.
Men de træer, der nok tiltrækker sig allermest opmærksomhed både i og omkring haven lige nu, er den vilde mirabel, Prunus cerasifera. På andre årstider temmeligt ukrudtsbetonet i sin fremfærd men lige nu et fantastisk syn. Her er det træerne i fårefolden på den anden side af vejen, der lige giver den gamle grusgrav et touch af Provence. Træerne får deres markante form, fordi de kommunale lanskabsplejefår går og nipper af de nederste grene hele sommeren.
Det smukkeste af de gamle træer væltede desværre i en efterårsstorm for et par år siden. Men mirabeller har en livskraft, der kun er beundringsværdig. Der var jo stadig en smule jordforbindelse, selv om det meste af roden var vippet op af jorden, så træet fortsætter med at blomstre storslået på sin helt egen henslængte facon.